Bliv klogere på synsfejl og øjensygdomme her
På et eller andet tidspunkt i livet vil langt de fleste blive ramt af en eller anden form for øjensygdom, ligesom nogle også kan opleve diverse synsfejl. Dog er det muligt i langt de fleste tilfælde at behandle eller i hvert fald udbedre øjensygdomme og synsfejl. Der er dog også enkelte øjensygdomme, hvor der er risiko for følgevirkninger, og hvor øjensygdommen kan være et tegn på andre sygdomme. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på eventuelle øjensygdomme samt at få det tjekket ved en øjenlæge eller optiker.
AMD:
AMD står for Aldersrelateret Macula Degeneration, der dækker over forkalkning på øjets nethinde. Her er tale om en øjensygdom, der typisk rammer folk over 60, og hvor de mest almindelige symptomer vil være forvridninger eller uklarheder i det, du ser, foruden ændringer i dit farvesyn. Af andre følgevirkninger kan du også opleve læsevanskeligheder eller en mørk plet midt i dit synsfelt.
Når det kommer til AMD, så findes det i to varianter. Der er både en tør og en våd variant. Den tørre indebærer affaldsstoffer, og dette medfører en hurtig nedbrydning af nethindevævet i øjet. Den våde dækker over en langsommere nedbrydning af nethindevævet og er ikke lige så almindelig som den tørre.
Bygningsfejl (Astigmatisme):
Ved bygningsfejl er der tale om uregelmæssigheder i øjets hornhinde. Eksempelvis i form af at hornhinden krummer mere i den lodrette akse end i den vandrette. Af symptomer kan du blandt andet opleve uskarpt syn eller have et behov for at knibe øjnene mere sammen for at kunne se.
Diabetisk øjensygdom:
Er du diabetiker, kan du som følge heraf også få diabetisk øjensygdom, der blandt andet omfatter væskeudsving og småblødninger i øjets nethinde, idet blodkarrene som følge af diabetes er langt mere skrøbelige end tidligere. Du kan også opleve blødninger i øjets glaslegeme (massen i øjets indre), hvilket kan medføre nedsat syn. Begge følgevirkninger vil typisk kunne behandles med enten en operation eller laserbehandling.
Gammelmandssyn (Presbyopi):
Gammelmandssyn medfører, at du har svært ved at se skarpt selv på læseafstand. Det kaldes gammelmandssyn, fordi det oftest kommer med alderen, hvor øjets linse efterhånden mister mere og mere af sin fleksibilitet. Det er desværre ikke muligt at forebygge eller helbrede gammelmandssyn, men en læsebrille kan i mange tilfælde afhjælpe nogle af synsproblemerne. Øjets evne til krumning vil løbende dale fra 55-årsalderen, og det vil derfor ikke være helt unormalt, hvis du har behov for at skifte læsebrille hvert tredje-fjerde år.
Grøn stær (Glaukom):
Grøn stær omfatter et forhøjet tryk i øjet, hvilket medfører, at blodårerne i øjet bliver presset sammen, hvorved synsnerven får for lidt ilt. Dette fører til, at din synsevne nedsættes markant. Som følge heraf vil nogle af symptomerne være smerter i pande og tinding foruden en øget tåreflod.
Grå stær (Katarakt):
Grå stær indebærer et uskarpt og nedsat syn, som kommer af uklarheder i øjets linse. Grå stær er derfor også typisk aldersbetinget, men kan også i nogle tilfælde være enten medfødt eller forårsaget af sygdom eller en øjenskade. Her kan du opleve gener som dobbeltsyn, sløret syn og en tiltagende nærsynethed. Idet grå stær kan opereres, er det vigtigt, at du søger øjenlæge, såfremt du skulle opleve nogle af ovenstående symptomer.
Langsynethed (Hypermetropi):
Der er mange, der bliver født med langsynethed, men det er også noget, der ofte forbedres i løbet af de første leveår. Derved vil mange få et normalt syn igen ved omkring fireårsalderen. Er det ikke tilfældet, kan dit barn opleve gener som hovedpine, læsebesvær og træthed. Ved langsynethed kan du have sværere ved at fokusere på læseafstand og nemmere ved at se skarpt på de længere afstande.
Nethindeløsning (Amotio Retinae):
Nethindeløsning sker, når afstanden mellem det væv, der forsyner cellerne i øjet med næring, og nethindens lysfølsomme celler øges. Her kan du opleve gener som lysglimt eller uklarheder i øjets synsfelt. Der kan på længere sigt også forekomme indsnævringer af synsfeltet. Typisk vil dette kunne behandles med laserkirurgi eller operation, hvor det vil være muligt i omkring 90% af tilfældene at redde synet helt.
Nærsynethed (Mytopi):
Nærsynethed dækker over, at du har svært ved at se skarpt på lange afstande, men er bedre til at fokusere på korte afstande. Det sker som følge af, at øjeæblet er for langt i forhold til den naturlige lysbrydning i øjets linse og hornhinde. Dette medfører nemlig, at det billede, der i sidste ende rammer nethinden, er uskarpt. Nærsynethed forekommer typisk i teenageårene og øges frem til cirka 28-30-årsalderen. Det kan heldigvis korrigeres med enten briller eller kontaktlinser.
Skelen:
Ved skelen har øjnene svært ved at koordinere de mange signaler, som hjernen sender. Det kan være som følge af fejl i øjenmusklerne eller en langsomt udviklet øjenmuskulatur. Skelen kan typisk opdages ved en synsprøve. Af gener kan nævnes dobbeltsyn og et dovent øje, hvilket især ses hos børn som følge af, at barnets hjerne ignorerer signalerne fra det skelende øje.
Øjenbetændelse:
Øjenbetændelse giver ofte irritation eller betændelse i de slimhinder, der befinder sig på indersiden af øjenlåget. Der findes to varianter af øjenbetændelse: en smitsom og en ikke-smitsom variant. Den smitsomme skyldes ofte forskellige virusser såsom forkølelse, herpes, stafylokokker, streptokokker. Derimod skyldes den ikke-smitsomme variant ofte husstøvmider, kosmetik, pollenallergi, irritation af øjet enten i form af kemikalier, stærkt lys eller fremmedlegemer eller andre sygdomme som ledde- eller psoriasisgigt.
Den smitsomme øjenbetændelse kan smitte ved almindelig kontakt samt fra det ene til det andet øje, hvorfor det er vigtigt at huske på en god håndhygiejne. Øjenbetændelse medfører typisk gener som kløe, en irriterende fornemmelse af fremmedlegemer i øjet, pus i øjet, svie og rindende øjne. Det vil være muligt at behandle øjenbetændelse med øjendråber, salve eller antibiotika, men i langt de fleste tilfælde vil det gå over af sig selv.