Nye briller til job hos Rosendal Optik
Hvis du kan nikke genkendende til trætte øjne og hovedpine efter en dag på arbejdet, hvor du blandt andet har siddet meget foran computeren, så kan det godt være tegn på, at du har behov for en skærmbrille. Når det kommer til dit syn på arbejde, så er det vigtigt, at du altid kan se både tydeligt og skarpt, og det kan en skærmbrille sikre. Hos Rosendal Optik kan vi hjælpe dig med din nye skærmbrille, som naturligvis skræddersyes til dine specifikke behov.
Hvad er en skærmbrille?
En skærmbrille er en brilletype, som er specielt designet til skærmarbejde. Dette indebærer blandt andet, at synsafstanden til din skærm bliver tilpasset i skærmbrillen, så den er skræddersyet til den enkelte bruger. Det betyder, at du derved slipper for at anstrenge øjnene mere end højst nødvendigt, når du sidder foran skærmen og arbejder.
Har du eksempelvis meget tørre eller irriterede øjne, døjer med flimmer for øjnene, oplever en trykken bagved og over øjnene eller døjer med hyppige hovedpiner, så vil det være en god ide at tage kontakt til din øjenlæge eller lokale optiker. Det kan nemlig være et tegn på, at du bør have en skærmbrille.
Det skyldes nemlig, at vores øjne har et stort behov for dynamisk arbejde i løbet af dagen. Øjnene har bedst af at skulle indstille sig til flere forskellige afstande på forskellige tidspunkter af dagen, så det ikke er den samme afstand hele tiden. Og det er svært at gøre ved skærmarbejde. Det vil en skærmbrille kunne afhjælpe.
Enkeltstyrke eller flerstyrke i min skærmbrille?
Unge brillebrugere vil i de fleste tilfælde sagtens kunne nøjes med en skærmbrille med enkeltstyrke. Men skal dine øjne løbende indstilles til forskellige afstande, fx i forbindelse med arbejde ved skranke eller receptioner, eller er du over 45 år, så vil en skærmbrille med flerstyrke være et bedre valg. Det skyldes, at en skærmbrille med flerstyrkeglas har en mere naturlig overgang mellem de forskellige afstande, som øjet skal indstille sig til.
Jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15.12.1992 så har din arbejdsgiver en pligt til at betale for din synsprøve, hvis du har mistanke om, at du har brug for en skærmbrille. Arbejdspladsen er også forpligtet til at betale for standardstel og tilhørende glas, skulle du have behov for en skærmbrille til arbejdet.
DOWNLOAD BROUCHURE OM SKÆRMBRILLER
Læs mere på DANSK ERHVERVSOPTIK